Menu

U15 til Øens Cup

image U15 til Øens Cup
Ian Duus, Holdleder
04. juli 2019 kl. 13:51

Inden turen gik mod Fyn og Øens Cup, havde der været et stort planlægningsarbejde af holdlederen eftersom den nye cheftræner kun 2 dage før afgang, havde meldt ud, at han af private årsager ikke kunne fortsætte med at være træner og derfor ej heller deltage i Øens Cup. Til al held var den nye assistenttræner Marco frisk på at overtage holdet og tage med til Øens Cup. Turen til Fyn/Øens Cup blev alligevel til noget takket været hjælp fra spillere, forældre, den nye træner samt holdleder.

Fredag eftermiddag mødtes vi ved RB, 2 forældre i biler og holdlederen med en lejet minibus kørte de 14 drenge til Otterup, i et fantask dejligt vejr og meget forventningfulde om hvad weekenden ville bringe. Vi ankom omkring kl. 18:30 tiden og slog os ned i det tildelte klasselokale og spiste aftenmad.

Drengenes første kamp var allerede samme aften kl. 20:10 mod Kolding if på en fin kunstgræsbane. Vores træner havde valgt at beholde samme opstilling, som den tidligere træner havde øvet med drengene. Vi havde i store perioder det bedste spil, men Kolding fik desværre 2 heldige mål og kampen blev tabt med 2-0. Trods nederlaget var humøret højt blandt drengene og der blev hygget om aften.

Lørdag var vores første kamp kl 9:00 og der var flere af drengene, som mente at de ikke havde fået nok søvn, hvis de overhovedet havde fået sovet. På det hårde gulv og de tynde madresser. Banen var lidt gemt væk, så vi mødte lidt sent og der var kun tid til lidt opvarmning. Vi spillede mod FEH, ubesejret i Fyns B-række og lige rykket op i A-rækken. Banen var ujævn, våd og græsset ikke nyslået og vi kom hurtigt bagud med et mål. Heldigvis vågnede drengene op og efter en fantastisk indsats vandt vi kampen 4-2.

Lørdag eftermiddag havde vi vores 3. kamp mod Morup if, som ligger i Fyns bedste række. Igen kom vi bagud, men efter en fantastisk indsats vandt vi kampen 5-2. Drengene havde charmeret sig ind på nogle fynske piger og de kom og heppede på os.

Om aften fejrede vi de to vundne kampe med Pizza fra det lokale pizzeria. Der blev hygget til langt ud på aften.

Til tider havde vi problemer med midtbanen klumpede sammen. Billede viser et typisk RB forsvar.

Forvaret klumper sig sammen?

Næste morgen kl. 8:30 skulle vi spille mod Taasinge FB U15/16, men grundet sommertid var klokken reelt 7:30, da kampen skulle spilles, så drengene skulle tidligt op. Det var en flok trætte drenge, men de tog det pænt. For en gang skyld kom vi foran, men kunne ikke holde føringen, så kampen endte 2-2. Så var der bare at pakke og sige farvel til de lokale fynske piger.

Alle syntes, at det var en fantastisk tur og vi takker mange gange RB-venner for tilskudet, så turen kunne lade sig gøre.

 

Luk